Din professionelle partner til optimal brandsikring 

Multi-Tek A/S har siden etableringen i 1988 leveret døre, porte, glaspartier og karme i stål til mange forskellige industrier og byggeprojekter.


Med base I Randers, er vi 75 ildsjæle i produktion, salg og administration, som altid stræber efter at levere de helt rigtige løsninger til vores kunder. Stor brancheerfaring og høj anciennitet, hos vores dygtige medarbejdere, er årsagen til, at vi løbende kan bringe nye og innovative sikkerhedsløsninger på markedet, og at vi som en af branchens få holder fast i dansk produktion. 


Hvad enten det drejer sig om standardløsninger eller produktion af skræddersyede ordrer, stræber vi altid efter at udføre opgaven med høj professionalisme.

Vores primære fokus er produktion af branddøre, brandporte og brandsikre rammepartier med glas, men vi er også eksperter i indbrudssikring og lydisolerende døre. Vores forretning bygger på: 

  • Kvalitet
  • Fleksibilitet
  • Troværdighed

Se her nogle af vore referencer, profilbrochure eller billedinspiration.


Udelukkende produkter i kvalitetsmaterialer


Vi bruger kun materialer af højeste kvalitet til fremstilling af døre, porte, glaspartier og karme. Vi anvender som standard aluzink stålplader med korrosionsegenskaber, der tilfører en optimal beskyttelse såvel indvendigt i produkterne som mod påvirkning udefra. Aluzink stålplader har en flot overfladefinish, og vores ståldøre og -porte tilfører derfor bygningskonstruktioner et smukt og professionelt ydre (foruden høj funktionalitet og sikkerhed).

Fleksibel produktionsgang

Vi fører et bredt udvalg af døre, porte, glaspartier og karme i standardstørrelser og -udformning, men med vores fleksible produktionsgang kan vi levere skræddersyede løsninger, der passer til dine individuelle ønsker og behov - med markedets korteste leveringstider.

Multi-Tek kan yde kompetent rådgivning og sparring i forbindelse med bygningsprojekter. Dermed opnår du eller din kunde, at vores døre, porte og glaspartier passer ind i det arkitektoniske design og på bedste vis komplementerer bygningens indvendige miljø, den udvendige facade og de omkringliggende områder.

Effektiv sikring mod brand og indbrud

Sikring mod brand og indbrud er alvorlige og ansvarsfulde opgaver, og derfor stiller vi, og de relevante institutter store krav til vores produkter. 


Alle vores brand- og flammenhæmmende døre, porte og glaspartier er konstrueret og godkendt i henhold til DS (Dansk Standard) 1052.2 og fremstilles under stadig produktionskontrol fra DBI (Dansk Brandteknisk Institut). Vores sikkerhedsdøre er godkendt i henhold til RC4 (EN1627) og Skafors klassificeringer. 


Det gør os til en troværdig samarbejdspartner. Med vores produkter kan du effektivt sikre mod brand, indbrud og lyd med henblik på at afværge eller begrænse personskader og driftstab.

Monteringsservice og rådgivning

Det er af stor betydning for døres og portes tekniske egenskaber, at de bliver korrekt monteret og vedligeholdt. Vi står naturligvis gerne for monteringen af vores døre eller porte. Alternativt tilbyder vi rådgivning om montering og vedligeholdelse, så du selv kan varetage opgaven i henhold til reglementet.

På websitet finder du udførlige vejledninger til montering og vedligeholdelse. 


Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os eller sende en forespørgsel. 

Skræddersyede løsninger

Multi-Tek har leveret  kundetilpassede løsninger til mange forskellige typer af kunder og projekter.


Nedenfor ses et eks. på en større opgave, vi har udført. 


Kontakt os, hvis du har brug for en specialløsning.


AROS Kunstmuseum i Århus 

aros_01.jpg

 

aros_02.jpg

 

aros_03.jpg

 

shadow1.png
INFORMATION
OM BRUG AF COOKIES

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.